Andre redskaber til legepladsen

Vi har en lang række produkter til legepladsen hos Aktiv Ude. Så mange, faktisk, at nogle af dem falder uden for kategori. Dem finder du her, for vi skal naturligvis ikke snyde dig for nogle af vores sjove redskaber, bare fordi de skiller sig lidt ud fra vores andre produkter. Som vores andre produkter, er de af høj kvalitet og højt egnede til lærerig og fantasifuld børneleg.

Vi har f.eks. vores fritstående gavlvægge i forskellige udførelser og størrelser, samt vægge med metalramme. De leveres i farve efter behov og ønske. Bredde og højde tilpasses dine behov. Metalrammen til væggen består af en pulverlakeret stålplade. Er det kryberør, din legeplads mangler, har Aktiv Ude også, hvad du søger. De leveres i en bredde på 60 cm og en længde på op til 200 cm. Med træholderne, rørene skal placeres i, må der påregnes, at pladskravet ved eksempelvis et rør på 200 cm er på 500 cm i længden og 400 cm i bredden. Vi har også en trappeplint, som er et træprodukt, som er sammensat, så det minder om en trappe. Det egner sig bla. til, at børn kan lege på det.

Heksens hule træ kan være lige hvad børnene tænker, det kan være! Et hult træ, som i HC Andersens Fyrtøjet, en bro over en farlig afgrund, eller måske en hemmelig og hyggelig hule. Heksens hule træ bygges i enten Robinie­ eller lærketræ og har en diameter på 70 cm, en længde på 200 cm og en højde 85 cm. Pladskravet er 400 cm i længden og 500 cm i bredden. Hos Aktiv Ude kan du også finde vores Sansekasse. Sansekassen er en træbænk af robinie eller eg, der eksempelvis er velegnet til udviklingshæmmede. Den indrettes med én eller to rum efter aftale. Gavlen dekoreres med en figur i begge ender, og du kan vælge mellem flere forskellige motiver. Endelig har vi også vores Kolbøttestativer. På Kolbøttestativet kan man dreje rundt og hænge med hovedet nedad, eller bare hænge og dingle med sine venner. Stativet er af robinietræ med Rf stænger med en standardlængde på 100 cm, men de kan tilpasses dine behov. De kommer også i varierende højde.